Tidligere arrangementer
Torsdag 12. marts kl.14.45-16.00
Du inviteres til møde på Christiansborg hos ligestillingsordfører Gunvor Wibroe, når Regnbuenetværket sætter fokus på den nye LGBT+ handlingsplan, som regeringen har lanceret. Handlingsplanen rummer 30 konkrete initiativer, der skal styrke tryghed og trivsel for LGBT+ personer, bekæmpe fordomme, hadforbrydelser og homofobi samt sikre, at velfærdsstaten og civilsamfundet hjælper nogle af vores mest udsatte LGBT+ personer i Danmark og Grønland. Men også internationalt.
onsdag den 11. marts kl.16.30-17.00
Onlinemøde med kirkeordfører Kim Aas.
Kirkeordfører Kim Aas, der har taget initiativ til en ny socialdemokratisk religions- og kirkepolitik. Blandt andet har Kim valgt at den også skal sætte fokus på, om præster i folkekirken fortsat skal kunne nægte at vie homoseksuelle par, som det er muligt i den nuværende lovgivning fra Helle Thorning-Schmidt-regeringen.
lørdag d.8 - kl. 11
Ta din yndlingsløbebluse på og løb 5 km. eller gå 2 km. rundt om søerne, når de lokale socialdemokratiske kandidater til valget til Region Østdanmark inviterer til løb eller gåtur lørdag den 8. november kl. 11 fra Dronning Louises Bro på Nørrebro-siden. Alle kan være med. Vi starter med opvarmning og sætter afsted i roligt samtale-tempo.
Vi slutter med kaffe og boller med ost og samtale om sundhed kl. 11.30.